NADA AKUPUNKTUR + MASSAGE
Massage med NADA/akupunktur behandling - kr. 750,-
Du bedes læse denne information inden du prøver NADA første gang!
Hvordan foregår behandlingen?
Når du modtager NADA behandling, foregår det ved at flere brugere kan modtage behandling samtidig. Det vil sige, at I får nålene sat i èn efter èn. Når det bliver din tur, spørger jeg første gang kort ind til baggrunden for, hvorfor du er interesseret i at modtage NADA behandling/øreakupunktur. Hvis du inden behandlingen ønsker at spørge nærmere ind til metoden eller fortælle mere om din baggrund for behandlingen, vil jeg bede dig ringe til mig først! De efterfølgende gange vil jeg spørge ind til, hvilke reaktioner, du evt. har haft siden sidst.
Behandlingen består af 3 - 5 nåle i hvert øre og evt. supplerende nåle. Nålene er tynde sterile engangsnåle, som altid kasseres efter en behandling. Nålene sidder som udgangspunkt i 30 min. i øret og du bør sidde stille og slappe af for at opnå fuld effekt.
Efter ca. 30 min. tager jeg nålene ud. Der sker intet ved at nålene sidder længere tid. Det kan forekomme, at enkelte af nålene falder ud.
Efterfølgende har du mulighed for at få sat akupunktur-kugler i ørene, som sidder op til en uge
- pris kr. 100,00.
OBS! Da der kan være flere behandlinger i gang samtidig, bedes du liste stille ind og vente på din tur. Der er ro og snakkes ikke undervejs!
Hvordan opleves behandlingen?
Under behandlingen vil de fleste føle sig afslappede. Enkelte falder i søvn. Nogle kan mærke varme- eller kuldefornemmelser eller snurren i øret eller dele af kroppen. Dette er en helt normal reaktion. Mange kan opleve en umiddelbar stresslindring og velbefindende. Effekten af akupunkturen holder sig som regel mindst 24 timer. Efter nogle behandlinger vil den afslappende virkning ikke indtræde så markant. Men dette er ikke et tegn på, at akupunkturen ikke virker - snarere er det tegn på, at behandlingen virker! NADA-behandlingen kan nogle gange aktivere følelser. Dette er naturligt og en del af ”recovery”-processen (recovery vil sige ”at komme sig”).
Er der bivirkninger ved behandlingen?
Behandlingen betragtes som bivirkningsfri. I sjældne tilfælde kan brugeren få lidt hovedpine eller føle sig utilpas. Dette er forbigående og afhjælpes ved at fjerne nålene. Behandlingen er generelt smertefri, dog mærkes et lille stik, når nålen sættes i. Enkelte af punkterne i øret føles nogle gange ømme, men det bør forsvinde, når nålen er sat i. Når nålene tages ud kan der i enkelte tilfælde komme få dråber blod, som let kan fjernes med en vatpind. Der er aldrig beskrevet infektion ved denne form for øreakupunktur.
Det kan ske, at du bliver træt efter behandlingen, hvorfor det anbefales at tage det stille og roligt. Du skal have tid til ”fordøjelse” og optimal virkning! Andre kan opleve øget energi!
Alle kan tåle NADA behandling?
Selv om man evt. har en sygdom eller anden sygdom, eller evt. er stof- /alkoholpåvirket. Har NADA behandling ikke nogen uheldig indvirkning på medicinsk behandling. Tværtimod har øreakupunktur vist sig som et godt supplement til anden behandling, og kan med fordel gives i forbindelse med psykoterapi. NADA gives uden risiko for gravide.
OBS! Jeg giver ikke NADA til bloddonorer, ikke fordi der ville ske noget ved det, men udelukkende fordi at bloddonorer vil få karantæne i 6 måneder efter en behandling!
Hvor ofte skal behandlingen gives?
Dette er helt individuelt - hvilket vi sammen tager stilling til, alt efter dit behov og udbytte af behandlingen.
Nada behandling kan gives hver dag - og kan aldrig overdoseres. Metoden virker effektivt ved akut behov, og man kan med fordel fortsætte behandlingen efter den akutte fase. For optimal og vedvarende virkning kræves flere gange. Jo flere behandlinger, jo bedre vil effekten være. Nada behandling er velegnet til at forebygge tilbagefald.
Råd og anbefalinger, som du bør følge i forbindelse med behandlingen.
Former for behandling:
Basis punkter: NADA-behandlingen er 5 akupunktur-punkter i begge ører med nåle: Sympatikus, Shen Men, nyrerne, lungerne og leveren.
Supplerende nåle: Der udover kan jeg supplere med nåle på andre akupunktur-punkter: Yintang, Du20/Baihui, Sishencong/De 4 søstre, Amygdala og Hjerte 9/Shaochong.
Kugleplastre: Endvidere er der mulighed for kugleplastre, som sidder op til 1 uge på følgende punkter: Shen Men, Leveren, Hjertet (kinesisk) og Reverse Shen Men. Dem får du blot sat på og kan efterfølgende gå med.
Individuel NADA behandling:
Det er muligt at bestille en individuel NADA behandling i min praksis, eller at kombinere et individuelt forløb med NADA behandling og massage.